Præmiefoto / Preisfoto

Og så viser vi lige det søde billede, Opa har taget.

Und dann zeigen wir auch das süße Foto, das Opa gemacht hat.

Det lysner / Rettung in Sicht

Einar blev i dag hentet fra skole af vores yngste genbo. Hendes storesøster kom over snart efter. Hele eftermiddagen har alle børnene leget sammen, også Solveig, og pigerne tigger og plager os om at få lov til at passe vores børn. Einar ser dog ud til at være ved at få nok af pigefims.

Einar wurde heute von unserer jüngsten Nachbarin gegenüber von der Schule abgeholt. Ihre ältere Schwester kam unmittelbar danach auch zu uns. Den ganzen Nachmittag spielen die Kinder schon zusammen, auch Solveig spielt mit, und die Mädchen betteln uns an, ob sie nicht einmal auf unsere Kinder aufpassen dürfen. Einar sieht aber aus, als hätte er bald genug vom Mädchenmief.

Venner, gamle og nye / Freunde, neue und alte

Hurra, når vi tager til Aalborg en weekend i begyndelsen af september, skal Einar lege med Benjamin hele lørdagen fra tidlig morgen til sen aften og sove der til næste morgen. Han tæller dagene.
Og så havde Einar en klassekammerat med hjemme i går. Hans mor sagde, at siden de havde leget sammen i fritten i sommerferien, havde han snakket om, at han gerne ville lege med Einar igen.
Og i dag kom genboens yngste datter forbi og ville gerne lege med Einar, Martha og Solveig. I morgen henter hun Einar fra fritten og følger ham hjem. Sejt at kende nogen i fjerde, også selv om det er en pige.
Hvorfor græder Einar så om morgenen og om aftenen, når hele verden elsker ham?

Hurra, wenn wir ein Wochenende Anfang September nach Aalborg fahren, wird Einar den ganzen Sonnabend vom frühmorgens bis spät in der Nacht mit Benjamin spielen, und wird dort auch übernachten. Er zählt schon die Tage.
Und dann hatte Einar gestern einen Klassenkameraden mit nach Hause. Seine Mutter sagte, seit sie im Sommer im Hort miteinander gespielt hätten, hätte er davon gesprochen, wie gern er wieder mit Einar spielen möchte.
Und heute kam die jüngere Tochter vom Nachbarn gegenüber zu uns herüber und wollte mit Einar, Martha und Solveig spielen. Morgen holt sie Einar vom Hort ab und begleitet ihn nach Hause. Cool, jemanden in der vierten Klasse zu kennen, auch wenn es ein Mädchen ist.
Warum weint Einar dann morgens und abends, wenn ihn die ganze Welt lieb hat?

Ødipusling / Ödipüsschen

Einar udviser en mærkværdig adfærd for tiden: "Mor, jeg vil putte med dig", "Mor, jeg vil sove i din seng", "Mor, jeg vil give dig 10 kys på munden".
???
Vi taler om den Einar, der nu i årevis altid har været fikseret på Papapapapapapapapa.
Mystisk.

Einar legt zur Zeit ein seltsames Verhalten an den Tag: "Mama, ich will mit dir kuscheln", "Mama, ich will in deinem Bett schlafen", "Mama, ich will dir zehn Küsse auf dem Mund geben".
???
Hier ist die Rede von dem Einar, der seit Jahren immer nur auf Papapapapapapapa fixiert war.
Seltsam.

Bedring i sigte / Besserung in Sicht

Nu går det bedre. Jeg tror det har hjulpet, at vi har talt om tingene, så Einar selv har forstået, at hans følelse ikke er angst, men savn.
I går aftes ville han gerne "lave lektier". Han tog et opgavehæfte fra børnehaven frem, som han aldrig fik lavet færdig. Nu var interessen der så. I morges sagde han frejdigt, at der altså også var nogen i hans klasse der sagde dumme ting, selv om de var fyldt seks år. Afskeden var heller ikke tårevædet, selv om han havde en lille klump i halsen. Men hans lærerinder var gode til at få øje på ham og straks tage ham med ind i klasselokalet.

Jetzt geht es besser. Ich glaube, es hat geholfen, dass wir darüber gesprochen haben, so dass Einar selbst versteht, dass er nicht Angst hat, sondern seine alten Freunde vermisst.
Gestern abend wollte er "Hausaufgaben machen". Er holte ein Aufgabenheft aus dem Kindergarten heraus, das er nie zu Ende gemacht hatte. Jetzt war auf einmal das Interesse da. Heute morgen sagte er mit freudiger Genugtuung, dass einige seiner Klassenkameraden durchaus blödes Zeug redeten, obwohl sie schon sechs Jahre alt seien. Der Abschied war auch nicht ganz so tränenreich, obwohl er ein bisschen schlucken musste. Aber seine Lehrerinnen haben gut erkannt, was mit ihm los war und haben ihn sofort mit ins Klassenzimmer genommen.

Styrk denne lille sjæl / Stärke diese kleine Seele

Og så stod vi dér igen i morges, som vi har gjort det så ofte denne sommer: En lille dreng, der er i tøjet, har spist morgenmad, glad er cyklet af sted og hen til skolen / fritidshjemmet. Og så står han pludselig alligevel dér med tårer i øjnene og blokeret af angst og sanser intet andet end sig selv. Mor, jeg savner dig. Mor, går du nogen steder, mens jeg er her? Mor, kan du ikke blive lidt? Mor, du må ikke gå nu. Og jeg føler mig både som verdens ondeste mor, men føler også, at jeg gør det rigtige, når jeg siger: Du skal være her, se, de andre har det ligesom dig, gå nu hen og snak lidt med de andre fra din klasse eller med de voksne.
Jeg var selv genert som barn og er det egentlig endnu. Selv om de grå hår vælter frem på hovedet af mig, og jeg bliver tiltalt med "De" i butikkerne, har jeg ofte fornemmelsen af, at alle de andre har forstået noget, som jeg aldrig kommer i nærheden af.
Som barn fik jeg alt for ofte lov til at slippe for de ting, jeg var bange for, mine forklaringer om, at jeg ikke havde lyst eller havde noget vigtigere for, blev alt for gerne taget for gode varer. I dag kan jeg nogle gange være alt for længe om at handle eller få sagt åbent, hvad jeg virkelig mener.
Det skal ikke ske for Einar.
Men han har ikke bedt om at flytte, og hvad skal jeg sige, når han spørger: Hvornår skal vi til Danmark (dvs. i hans sprogbrug til Aalborg) igen? Eller han glæder sig over, at vi skal besøge min søster og svoger i deres sommerhus i Skåne, ikke for deres skyld, men fordi: Juhuu, Sverige, så kan det være, Akif kommer forbi.
Han er bange for at lægge sig til at sove i det værelse, hvor alle børnene for tiden har fælles soveværelse, fordi han frygter, at vi forlader huset, når vi går ned ad trappen efter at have sagt godnat. Han løber rundt til over midnat, og vi er ved at gå i spåner.
Når han endelig sover, sidder vi bare med hver vores aktiviteter, trætte og triste. Hvordan skal det her blive et hjem, når et medlem af familien bare ikke føler sig hjemme?
Jeg forklarer ham, at den sammenhæng han har forladt, ikke findes mere, at hans andre venner også er blevet spredt på forskellige lande og skoler. Men det gør ham jo bare mere ked af det. Inde i hans hoved findes der et paradis, hvor han dagen lang spiller fodbold med sine venner Akif, Benjamin og Benjamin og Frederik.
Hans verden er brudt sammen, og han kan ikke finde en ny.

Einar ist vollkommen unglücklich. Jeden Tag, wenn ich ihn zur Schule oder zum Hort begleite, kann er nicht Abschied nehmen und hat Tränen in den Augen. Er ist schüchtern - so wie ich es auch selbst war, aber ich leiste ihm einen Bärendienst, wenn ich ihn von all dem befreie, wovor er sich so sehr scheut, so wie meine Eltern das taten.
Seine Welt ist zusammengebrochen. Er hat seine besten Freunde verloren und die Umgebung, die er liebt und die für ihn seine Heimat war. Er hat Angst, im neuen Haus zu schlafen, und hält uns abends auf Trab, dass wir todmüde sind. Er sehnt sich zurück nach einem Zusammenhang, den es nicht mehr gibt. Seine Freunde sind jetzt auch auf verschiedenen Schulen, zum Teil im Ausland, aber wenn man ihm das sagt, ist es ihm nicht gerade ein Trost.

Einars første skoledag / Einars erster Schultag

Einar går nu i 0.b på Langhøjskolen, der ligger 5 minutter til fods fra vores hus. Han blev meget overvældet, da han så den fyldte skolegård, for indtil nu havde han kun set den tom, når han gik til fritidshjem om morgenen.

Einar geht nun in die 0.b an der Langhøjskolen, die sich 5 Minuten zu Fuß von unserem Haus entfernt befindet. Er war sehr überwältigt, als er den vollen Schulhof sah, denn bisher hat er ihn nur leer gesehen, wenn er während der Sommerferien morgens zum Hort ging.

Hans skepsis var stor, men vi håber, at hans nye skoleting, strukturen på hverdagen og hans nye Spiderman-lyttepude gør, at han bliver gladere for det med tiden. Men det skærer i hjertet, når han græder, og siger, at han savner sine gamle venner, og spørger, hvornår han skal se dem igen...

Seine Skepsis war groß, aber wir hoffen, dass seine neuen Schulsachen, die Struktur seines Alltags und sein neues Spiderman-Lauschkissen bedeuten, dass er sich mit der Zeit mehr freut. Aber es schneidet ins Herz, wenn er weint und sagt, er vermisse seine alten Freunde, und fragt, wann er sie wieder sehen werde...

Martha i Hvidovre / Martha in Hvidovre

Martha har gjort store fremskridt. Bleen er historie nu!

Den 22. juli fyldte Martha 3 år. Vi inviterede venner og familie og gjorde den i sig selv store begivenhed til en slags velkomstfest. Oma og Opa var kommet fra Tyskland, mormor og Bimor var draget hertil fra Holte med tog og bus, og haven var fuld af glade mennesker og hujende børn hele dagen. Martha fik mange dejlige gaver. Vi gav hende en trampolin, som alle børnene også havde glæde af.

Det var også et lyspunkt for Martha at holde fest, for det var en lidt ensom tid for hende. Om dagen var hun alene med sin mor og lillesøster. Det var kedeligt for hende. Så efter at have bønfaldet kommunens pladsanvisning ved personligt fremmøde flere gange lykkedes det endelig at få en børnehaveplads. Martha begyndte mandag den 4. august. Hun blev taget godt imod af et engageret personale og nogle søde børn, og der har ikke været nogen vanskeligheder overhovedet. Det var det hun længtes efter.

Det er en rigtig by-børnehave, der ligger i stueetagen af en beboelsesejendom. Legepladsen er ikke så stor, og S-toget kører direkte forbi. Men der er god plads indenfor, grønne områder i nærheden, og der sker en masse i løbet af dagen.

Martha er dødtræt om aftenen, men springer ud af sengen om morgenen og er i rigtig godt humør.

Martha hat große Fortschritte gemacht. Die Windel ist jetzt Geschichte!

Am 22. Juli wurde Martha drei Jahre alt. Den Tag feierten wir mit einer Grillparty, zu der wir Freunde und Verwandte eingeladen hatten. So machten wir aus dem an sich wichtigen Anlass eine Art Begrüßungsparty. Oma und Opa waren extra aus Deutschland gekommen, und Mormor und Bimor hatten sich mit S-Bahn und Bus nach Hvidovre durchgeschlagen. Der Garten war voller fröhlicher Leute und johlender Kinder und Martha hat viele tolle Geschenke bekommen. Unser Geschenk war ein Trampolin, an dem alle Kinder den ganzen Tag viel Spaß hatten.

Es war eine etwas einsame Zeit für Martha. Tagsüber war sie nur mit Mama und ihrer kleinen Schwester zusammen. Es fehlten ihr Spielfreunde sehr, und zum Glück bekam sie endlich einen Kindergartenplatz.

Am 4. August fing sie im Kindergarten an. Es ist ein richtiger Stadtkindergarten, der im Erdgeschoss eines Mehrfamilienhauses liegt, der Spielplatz ist nicht allzu groß und die S-Bahn rauscht vorbei. Aber die Räumlichkeiten innen sind großzügig, das Personal ist engagiert und die Kinder sind lieb miteinander. Martha ist abends erschöpft, aber springt morgens fröhlich aus dem Bett.

Så er vi her igen / Wir sind wieder da

Godt en måned efter flytningen er vi ved at vende op til overfladen igen.

Jetzt, wo der Umzug gut einen Monat zurückliegt, tauchen wir langsam wieder an der Oberfläche auf.

Snøft Seufz

I den sidste tid har vi sagt farvel mange gange.

In der letzten Zeit haben wir vielfach tschüs gesagt.

Til Sofie:

Sofie:

Til børnehaven:

Dem Kindergarten:

Til Ingerlise:

Ingerlise:

Til venner og naboer:

Freunden und Nachbarn:

Til mødregruppen:

Der Stillgruppe:

Er der et liv på den anden side af broen? Gibt es ein Leben jenseits der Brücke?

Hvilken bro? Storebæltsbroen.

Lige nu lever vi ikke rigtig. Vi er blevet udsat for flyttebranchens gangstermetoder. Som er:
1. Ankomme 12 timer før aftalt tid, og inden vi har pakket færdig med forsikringer om, at "vi bare smålæsser lidt" - men så insistere på at køre inden det oprindeligt aftalte tidspunkt.
2. Trods tidligere forsikringer sige, at hele indboet ikke kan være i lastbilen alligevel og ikke - som ellers lovet - tilbyde en rettidig løsning.
3. Som reaktion på protest sige, at hvis vi brokker os mere, bliver alt læsset ud igen.
4. Måtte leje kassevogn i Aalborg dagen efter til 6500 kr. til resten af tingene med aflevering i Aalborg 18 timer senere.
5. Måtte se til, mens alt bare bliver stillet hulter til bulter trods klare anvisninger.
6. Måtte se til, mens større møbler ikke bliver så meget som forsøgt båret indenfor, men nu står i carport.
7. Måtte betale straks pr. bankoverførsel.
8. Måtte skrive under på erklæring om at afstå fra yderligere efterspil som betingelse for, at de arbejdede videre.
9. Måtte destruere sin kandidatgave pga. dette.

Stakkels Lars, som i bogstaveligste forstand har båret det tungeste læs. Vi slikker vores sår og overvejer, om vi skal foretage os yderligere i sagen.

Welche Brücke? Die Storebältbrücke.
Im Moment leben wir noch nicht richtig. Wir waren den Gangstermethoden der Umzugsbranche ausgesetzt. Als da sind:
1. Sie kamen 12 Stunden früher als vereinbart an, weil sie, wie sie sagten, nur mal ein bisschen mit dem Laden anfangen wollten. Wer könnte was dagegen haben? Aber sie bestanden auch darauf, am selben Abend noch alles fertig einzuladen und am nächsten Morgen vor dem vereinbarten Anfangszeitpunkt abzufahren.
2. Trotz vorheriger Beteuerungen des Gegenteils sagten sie, sie hätten für unsere Sachen nicht ausreichend Platz im Laster und sie hätten noch nie gesehen, dass jemand so viele Sachen hätte.
3. Als wir uns beschwerten und meinten, sie könnten uns nicht einfach damit abspreisen, dass es unser Problem sei, was wir mit dem Rest machten, schließlich hätten wir einen Umzug und nicht einen LKW bestellt, drohten sie uns, unsere Sachen wieder auf die Straße zu stellen und abzufahren.
4. Deswegen mussten wir den letzten verfügbaren Transporter in Aalborg zum überzogenen Preis mieten und das auf die Bedingung hin, ihn vor acht Uhr am nächsten Morgen in Aalborg wieder abzugeben. Während Hannah dann nach Seeland fuhr, blieb Lars in Aalborg und mietete Transporter, fuhr den ganzen Tag mit Müllsäcken zum Recyclinghof, packte die restlichen Sachen ins Auto, die nicht in den LKW gepasst hatten, und kam um Mitternacht in Hvidovre an.
5. Hannah musste währenddessen in Kopenhagen zusehen, wie die Umzugsleute mit der größten Scheißegalität Kisten und Möbel wahllos hineinwuchteten ohne Beachtung vorheriger Anweisungen.
6. Viele Sachen blieben einfach draußen unter dem Carport stehen, da es angeblich unmöglich sei, sie ins Haus zu tragen.
7. Die Bezahlung musste sofort per Banküberweisung erfolgen.
8. Sie hielten uns beim Einräumen der Möbel ein Formular zur Unterschrift hin, dass wir in der Sache keine weiteren juristischen Schritte unternähmen, sonst würden sie nicht weiterarbeiten.
9. Lars musste seinen alten Schreibtisch, den er von seinen Eltern zum Studienabschluss geschenkt bekommen hatte, zersägen, weil er ihn alleine nicht in den Transporter wuchten konnte. Auch wenn wir ohnehin vorhatten, ihn zu verkaufen, weil er etwas zu groß und unpraktisch war, war es dennoch bitter, ihn unter diesen Umständen zerstören zu müssen.

Armer Lars, der im wortwörtlichen Sinne die größten Lasten zu tragen hatte. Wir lecken unsere Wunden und überlegen, ob wir in der Sache weitere Konsequenzen ziehen werden.