Tyske brætspil, Deutsche Brettspiele

En af de kulturforskelle mellem Danmark og Tyskland, jeg undrer mig over, er at der er forskel på, hvor meget der spilles bræt- og selskabsspil, og hvilke spil der findes på markedet.
I Tyskland er der en - så at sige - spillevende kultur omkring bræt- og selskabsspil. Der bliver hele tiden udviklet nye spil både for børn og voksne. Enkelte spilforfattere er kendt ved navn på grund af deres karakteristiske stil, f. eks. Reiner Knizia, der bl.a. har udviklet det også i Danmark populære "Settlers". Der er en årlig messe for spil i Essen, hvor Årets spil og Årets børnespil kåres. Enhver legetøjsforretning med respekt for sig selv har et gigantisk sortiment i spil. Der findes specialforretninger for spil. Spillene er smukt og holdbart forarbejdede, tit er deres grundlæggende ide meget enkel, elegant og kreativ, deres figurer og historie er originale, de kræver ingen forhåndskundskaber eller baggrundsviden, og det varer ikke for længe at sætte sig ind i reglerne og gennemføre spillene. På den måde egner de sig fint til at bryde isen og skabe hygge i et selskab, hvor personerne og interesserne er så forskellige, at det er svært at få samtalen på gled uden videre.
Klassikere inden for denne type spil, som også er kendte i Danmark, er ”Settlers” og for børn ”Obstgarten”. Men der er så mange flere.
I Danmark lader andre typer spil til at være mere udbredte. Der er et skarpere skel mellem børnespil og voksenspil. Børnespillene er ofte klassikerne (f. eks. Ludo), som voksne - hånden på hjertet - hurtigt synes er kedelige. Voksenspillene er enten indviklede og langvarige strategispil (f. eks. Risk) eller quizspil, der kræver betragtelige og jævnbyrdige forudsætninger (Trivial Pursuit).
Egentlig forstår jeg ikke, at der er denne forskel. Er det forskellen på markedernes størrelse, der gør det, er det kunderne, der vil have noget andet, eller er det de handlende, der har fastlagt sig på en bestemt type spil? Har grossisterne valgt dem fra? Er spillene for dyre i forhold til, hvad kunderne vil give? Lægges der mindre engagement i markedsføringen?Jeg kunne godt tænke mig, at de tyske spil fandt større udbredelse i Danmark.
Som I måske ved, var det en tanke jeg puslede lidt mere med for nogle år siden, og som jeg måske kunne tage op igen. Der er dog nogle andre, der arbejder mere aktivt på sagen. De har desværre måttet opgive at drive forretning, men fortsætter som forum. Selv om man måske bliver nødt til at betale mere i fragt for at købe et spil i udlandet, er det måske alligevel det værd.

In Deutschland gibt es andere und meiner Meinung nach bessere Brett- und Gesellschaftsspiele als in Dänemark, und über diesen Unterschied wundere ich mich seit Jahren. Mit den Siedlern als Urspiel gibt es eine lebendige und vielfältige Szene um solche Spiele herum, die im Ausland unter dem Sammelbegriff "deutscher Brettspiele" (German Board Games) bekannt sind. Die deutschen Spiele basieren meist auf einer einfachen Idee, die elegant umgesetzt wird, und sie lassen sich von Spielern verschiedenen Alters und mit verschiedenen Voraussetzungen spielen, so zum Beispiel von Kindern und Erwachsenen zugleich. Ich könnte mir wünschen, dass die deutschen Spiele in Dänemark eine größere Verbreitung finden, aber kann mir nicht erklären, warum sie bis auf wenige Ausnahmen (Siedler, Obstgarten) weitgehend unbekannt sind. Verbreiteter in Dänemark sind einerseits eigentliche Kinderspiele, an denen Erwachsene auf Dauer wenig Spaß finden, andererseits Quiz- oder Strategiespiele, für die man entweder viel Zeit oder viel Vorwissen braucht.